Der var en gang

Sådan starter en hver historie, og en fjerkræklub som vores startede jo også en gang.
Vi mener at det var en gang i 1920 erne at Silkeborg og Omegns Fjerkræavlerforening startede, de ældste bøger vi har er startet i 1931 og 10 år efter den 27. november 1941 var penge kassen næsten tom, der var en formue kr. 30,76. Klubbens bure var solgt til Kaninavlerforeningen, man havde i årets løb indløst den sidste rest man skyldte på en veksel, så klubben lukkede. Det skyldtes vel også at krigen var brudt ud og pengene var små, for høns var der nok af, der skulle jo stadig mad på bordet, og under krigen måtte familierne jo klare sig så godt man kunne. Æg og kød kunne jo bruges i husholdningen, æg kunne bruges som betalingsmiddel hos Købmand, Bager og Slagter mm.
  

De to ældste bøger vi har. Fra V. Medlemsbogen og Regnskabsbogen

Der gik kun et år næsten, for den 17. november 1942 blev Fjerkræklubben for Silkeborg og Omegn stiftet. 
Som der med meget pæn håndskrift, skrevet står på protokollens første side.

Den 17. november 1942 samledes en kreds af Fjerkrævenner på Alderslyst Kro. Papirarbejder Egon Christensen bød velkommen og redegjorde for Mødets Indkaldelse. Efter en Diskusion, hvor flere af de mødte havde Ordet, besluttedes det at oprette en Fjerkræklub for Silkeborg og Omegn under Danmarks Fjerkræavlerforening. Love blev oplæst og vedtaget. Man gik gik herefter over til Valg af Bestyrelse og følgende blev valgt: Formand og Sekretær Papirarbejder Egon Christensen, Næstformand maler Ole Madsen, Kasser Smed Georg Christensen, til Bestyrelsen Snedker Aksel Christiansen og Hønserist Ulrik Krarup Andreasen. Supleant Lagerarbejder Emil Nissen Pedersen. Til Revisor Blikkenslager Chr. Mortensen og Restautør A. Amstrup. Det vedtages at søge D. F.  om at faa et filmforedrag om om Fjerkræavl. Ligeledes vedtages det at afholde Demonstration af Fjerkræ ved Ølhdl. Vald. Kristensen, Ikast. Derefter hævedes Mødet.      


Egon Christensen
Fmd. og Sekretær
Aksel Christiansen
Ulrik K. Andreasen
Georg Christensen

Klubbens logo, kopieret fra de ældste vedtægter vi kender
De ældste vedtægter vi kender vedtaget den 14. oktober 1948
Klubbens formænd gennem tiden
1942 - 1947
Papirarbejder Egon Christensen, Alderslyst
1947 - 1959
Snedker Aage Sørensen, Silkeborg
1959 - 1964
Fabrikant Ole Jensen, Lysbro
Ole Jensen, Lysbro, Privat Foto
1964 - 1965
Ernst Henriksen, Silkeborg
1965 - 1967
Murer Svend Aage Jensen, Virklund


Svend Aage Jensen, Virklund med en Gul Kochin hane Foto: Midtjyllands Avis 1980
Nedenstående håndskrevne ark fandt vi i Dødsboet efter Johannes Blohm, Lidt erindringer skrevet at Svend Aage Jensen i 1982
1967 - 1992
Sadelmager Johannes Blohm, Funder
2012 Johannes Blohm, Funder 80 år og stadig aktiv racefjerkræ opdrætter
1992 - 
Carsten Blohm, Svejbæk
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE